Excel kassekladde
Produktet gør det muligt for brugeren at indlæse en finanskassekladde direkte fra Excel til Navision.
I forbindelse med at indlæsningen anvendes, anfordres brugeren for Excel projektmappens navn, regnearkets navn, samt navnet på den kassekladde data skal indlæses i.
Kolonnerne i regnearket kan optræde i en vilkårlig rækkefølge, og det er helt frit hvilke informationer man vælger at indlæse, og hvilke man ønsker at angive i Dynamics NAV efter indlæsning.
Det er muligt at arbejde med “mellemtotaler” i regnearket, idet indlæsningen kun vil medtage de kolonner er relevante for Kassekladden i Dynamics NAV.
Man kan således lave et simpelt ark bestående af kolonnerne “Bogføringsdato”, Kontotype, Kontonummer, beskrivelse og beløb, eller man kan vælge at lave fuldt udbyggede linier med f.eks. Modkonto, eksternt bilagsnummer vilkårlige dimensionsværdier.
Indlæsningen understøtter naturligvis den multidimensionale struktur i Dynamics NAV, idet der kan indlæses lige så mange dimensionsværdier til en “linie” som det måtte ønskes.